#4 blog indlæg i USA

Når man er på udvekling, sker der så mange ting, at man ikke få tid til at opdatere sin blog etc. Jeg har det rigtig godt. Igår var HomeComing, det minder lidt om Prom, det er bare om efteråret istedet for. Man danser stort set hele aftenen, og man har ofte en date at følges med. Det var fra klokken 9 - 12 dette år.
Jeg tog hen sammen med min værtsbror, hans søster og den anden udvekslingsstudent, der bor her og spiste aftensmad ved min dates hus. Vi spiste pizza, ganske hyggeligt. Vi tog billeder, både gruppemæssigt, men også parmæssigt. Efter dette tog vi hen på skolen og dansede stort set hele aftenen. Musikken var stort set kun pop, hvilket jeg ikke var så forfærdelig glad for, men jeg prøvede at danse til det. I løbet af aftenen dansede jeg også med min date, det var hyggeligt nok at få prøvet dette. Da de fyrede op for noget ACDC, kom der liv i min dans. Det var så fedt. Jeg fik dem også til at afspille noget Guns N' Roses. Alt i alt en god aftenen.
Mit outfit til HomeComing, det kostede hele 835 dkk, hvilket jeg betragter som mange penge. (Jeg er ikke vant til shopping)
Min HomeComing date og mig. (Hun havde højhælede sko på og stod på et trin, da billedet blev taget)

På skolen klarer jeg mig fint, jeg har A og B's, så vidt jeg ved. Jeg skiftede dog min Pre-calculus til Segmented Math, som er lidt lettere. Fagene er meget interessante og spændende. Niveauet af lektier er overskueligt. En gang om måneden kan man få chokolademælk på skolen istedet for almindelig mælk til lunch. Det er ret så fint. Ens karakterer afhænger af forskellige faktore, deriblandt kan nævnes; tilstedeværelse, aflevering af lektier og test. Tests er den største faktor, så ens karakter kan meget hurtigt se meget skidt ud, hvis man ikke får taget sine tests. Dette skete ved mig i Segmented Math, jeg har vidst F eller D, men jeg kan tage en gentest på onsdag, det kan forhåbentligt få min karakter højere op.

I band klarer jeg mig også godt. Karakteren afhænger af ens deltagelse i de daglige timer om dagen, men også ens deltagelse i optrædener. Vi marcherer også i parader. Det er sjovt. Jeg har været med til to ud af tre af dem. Den seneste var i går. Her har man en marching uniform på med skolens intialer på "Davenport High School".
Her ses et billede af mig foran en klassisk amerikansk skolebus i min marching uniform.
Jeg kom i øvrigt i den lokale avis.

Min bandlærer har givet mig en mulighed for at øve mig selv på klaver. Jeg kan komme ind i en af hans lokale hver skoledag mellem klokken 3 og 5, hvilket jeg også er meget glad for, dog har jeg kun benyttet mig af dette to gange, men jeg skal nok komme til at bruge det mere.

I cross country klarer jeg mig også nogenlunde. Jeg er enten den anden eller tredje hurtigste på holdet. Sæsonen slutter den 3 november. Efter cross country regner jeg med at spille basketball. I mit første race kom jeg på 23. plads ud af 72 løbere. Løbet var ret hårdt. Et meget bakket terræn.

Mit andet race kom jeg på 9. plads ud af x løbere. Løbet var udmærket. Det var et til dels fladt terræn. Jeg klarede løbet på 18 min. 48 sek.

Mit tredje løb var også rimelig fladt. Det klarede jeg på 20 min. 03 sek. Jeg havde en skade i knæet, som forhindrede mig i at præstere maksimalt. Jeg har stadig den skade.
Her ses jeg til mit 3. race.

Jeg deltog ikke i det fjerde race, da min coach ikke mente, jeg skulle på grund af mit knæ.

Mit femte race klarede jeg på 20 min. 02. sek. Terrænet var på en bjergskråning, så det var rimelig hårdt.

Mit næste race er på tirsdag her i byen ved en golfbane, jeg prøvede løbet i fredags, det er sjovt nok, men hårdt.

Korlederen på skolen har spurgt om jeg ville spille guitar til en af deres sange, de skal optræde med. Det sagde jeg ja til, og hun lånte med derfor en guitar, hvilket jeg er glad for. Den får jeg spillet noget på.
Her ses et billede af den guitar !

Jeg regner med at tage en tur til Calfornia, Nevada og Arizona i marts på en af de student trips min organization tilbyder i løbet af året. Det koster omkring 6000 dkk for en uge, mener jeg.
Jeg undskylder på forhånd for grammatiske- og stavefejl. Ens dansk bliver mærkeligere for hver dag, der går.
Tak for at I læser min blog ! Ses næste gang jeg blogger !

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Soft Landing Camp i New York 2012

Så prøver vi at blogge igen...