Deltagelse i info-mødet i Vejle og sidste vaccine!

I lørdags den 12. maj var jeg til info-møde i Vejle sammen med alle de andre Explorius elever. Vi havde en udemærket hyggelig dag. Sammen med Explorius-teamet gennengik vi adskillige emner angående vores kommende ophold i USA. Vi fik gennemgået alt det praktiske, men vi fik også løst/gennemgået nogle eventuelle problemstillinger, der kunne opstå i USA under vores ophold. Jeg fik snakket med nogle af de andre elever, og de er ret flinke, synes jeg. Alt i alt var det et godt info-møde, hvor vi lærte en del ting, som jeg dog vidste meget af i forvejen, men interessant og sjovt var det sammen med alle de andre tilstedeværende den dag.

Torsdag den 10. maj fik jeg min sidste vaccine. For at være mere specifik det trejde og sidste Hepatitis B stik/skud. Så det er rart nok, at det er over nu. USA kommer simpelthen tættere på, på alverdens forskellige måder. Rent hospitaltsmæssigt mangler jeg kun en tuberkulose-test, og så er jeg færdig med besøgene hos lægen.

I mellemtiden får jeg også skrevet og snakket en del med min værtsfamilie. De er alle sammen rare mennesker. Jeg har snakket med alle undtagen faren, men han skulle vidst nok være rigtig sjov, så han er sikkert meget flink. Min værtsbror får snart sit kørekort, så kan han og jeg køre rundt og tage i biografen, spise, etc.. Det bliver rigtig spændende og sjovt. Vi kommer til at have det så skægt. Familien får også installeret et varmeanlæg i deres swimmingpool, så man kan svømme i den året rundt. Så alt er bare i den skønneste orden.

Angående skolen regner jeg med at deltage i noget kor, bandsammenspil (rytmisk), bandsammenspil (klassisk) og diverse sportsgrene, som jeg dog ikke lige helt ved, hvad skal være endnu, men løbning bliver nok en af dem og højst sandsynligt også basketball.

Jeg mangler alt i alt kun tuberkulose-test og visum. Jeg regner med at booke en tid på ambassaden meget snart. Bagefter skal jeg bare udfylde nogle papirer meget nøje, sende dem ind til dem, betale nogle gebyr og møde op personligt på ambassaden.

Jeg har har nu også opnået mit økonomiske mål. Jeg har nu 20.000,00kr, og jeg har allerede sat mit næste mål; 30.000,00kr

Alle jer, der følger min blog, må have det godt ! Jeg håber det går godt med eksamen og generelt bare afslutningen af folkeskolen.

Ha' det godt til min næste blog !

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Fjerde blog indlæg...

Soft Landing Camp i New York 2012

#4 blog indlæg i USA